Oversikt kirkeåret - Forsiden af Theol-p - Hvordan.. - Om.. - Den norske utgaven
Maria budskapsdag - Dato:22/03/26
- Siste - Neste

Evangelium/evt annen preketekst:Luk. 1, 26-38 Budskapet til Maria

- Den kommende sndags tekster

Redaksjonelt: Maria budskapsdag. Via religionspedagogiske notater lenke til Interaktiv tolkning av Grnewalds skildring p Isenheimeralteret, man kan g p oppdagelse i professor Erik A. Nielsens tolkninger av detaljene og lenke til element med flere, mye forskjellige bilder av denne verdensomveltende hendelse. Det er inspirasjonsmuligheter i se tolkningene ikke ndvendigvis for at man skal bruke bildene i prekenen, men til egen oppbyggelse eller forbehold. Det siste vil noen kanskje ha over for en Jakob Brnnums filosofisk- eksistensialiserende tolkning under fagsitater, andre vil glede sig over forbindelsen til den johanneiske inkarnasjonsforestilling.
Dpefatet har bilde av bebudelsen: I dpen fdes mennesket p nytt ved helligndens mellomkomst.

Opdatert: 16/03/2026 - [726/marbeb-g]

Andre bibelversjoner online

| Danske oversettelsen 1992 - | Svenske oversettelsen 2000 - | Finsk - | Islandsk - | Frsk - | Grnlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - De siste tre fra BibleHub, hvor flere oversettelse kan finnes umiddelbart. | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

- "Teksten denne uken" er et ressurssted for forberedelsen av søndagens preken... [Se mere om]


Den norske kirkes tekstrekkene - oversikt 3 år: Åpnes herfra (i word, pdf, excel-format)

Liturgisk / salmer

Salmeforslag til aktuelle dag
Estrid Hessellund og Sindre Eide: [Tidligere valg: Se her]
Norsk Hymnologisk Forenings Salmeverktøy - kirkeårsoverveielser mm: Se her - [Oversigt: Se her]
Tekstboken ved Harald Kaasaa Hammer. Se her - [Hovedside: Se her]
Indeks alle N13's salmer - med lenke til NRKs Salmeboka minutt for minutt HER

Ingresser/introer til sndagens tekster til bruk i liturgien: HER - Ved Knut Grnvik. [ Om..

Prekenen tenkt inn i liturgien - Overveielser ved Eyvind Skeie.

Speil for predikanten: Overveielser ved Eyvind Skeie [1 Myndig veiledning, 2 Som en av alle, 3 Modig og ydmyk, 4 Tekstnr og livsnr, 5 Veileder og medvandrer]

Tekstboken med liturgiske, tekstrekkeopplysninger mm (Harald Kaasaa Hammer sin side) Se her.

Dagens bønn: Se her

Kirkerets faser. Ved Harald Kaasaa Hammer: Se her


Den danske "Teksten denne uge" (Bare hvis det er en tilsvarende).

The Text this Week Anbefales sterkt!.

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversttelse og eksegese - ogs nyeste viden

C. Bergs grsk - dansk ordbog

C. F. Bauer: Woerterbuch des Neuen Testaments - det m skes, etterp klikk "Borrow". Krever vistnoll registrering, men er gratis.

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - direkte tilgang til ord-for-ord analyse,
leksikonoppslag, prekener hvor verset inngår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åpner på første verset i teksten

Kommentar/er på Working Preacher - We have the advantage of knowing what is next, but Mary does not know why an angel would disrupt the normal course of her life..

Lectionary Greek

Til eksegesen:

Sakprosa til kapitlet: Luk. - 1 [En del dansk litteratur, men også internasjonal] Kun direkte lenke ved evangelietekster. Andre tekster: Gå via Oversigt bibelskrifternes indeksering

Forskjellige sitater til teksten - ofte fra "Sakprosa til kapitlet" [P det sprket de er krevet p]:

Villy Klit Johansen: Grundtvig taler i strofe 50 og 51 i Christenhedens Syvstjerne smukt om, at kvinden er af manden: "Frst var Kvinden skjult hos Manden", "Eva sprang med Brude-Kierte / ud fra Adams Hjerterod."
Men i Grundtvigs perspektiv betyder det ikke, at kvinden har en lavere status. "Frelseren blev fdt af Kvinden / Gud som Mand er Kvindens Sd." (strofe 51) Mand betyder menneske; Gud blev menneske i Jesus af Nazaret. "Kvindens Sd" hentyder til det skaldte protevangelium 1. Mos. 3, 15 (se gl. oversttelse!). Kvinden, der fdte Jesus har en central placering.
ksf:8 vers er taget ud af Christenhedens Syvstjerne til Hjskolesangbogens Vi kan fle, vi skal lre -

Jakob Brnnum :... Platons begreb for selve livets nd og vsen, Logos, var det samme som det ord, de jdiske tnkere forstod, at Guds skabelse var gjort med. Det ord bruger Johannesevangeliets forfatter, nr han p grsk skal forklare, hvordan Jesus er inkarnationen af Guds visdom. Guds visdom, som verden er skabt med, hedder p hebraisk hochmah. Filon vier sin karriere til at vise, at logos og hochmah et et og samme, nemlig livets grundstof, det, som udgr livet og derfor ogs er verdens indretning og form. De andre evangeliers forklaringer om jomfrufdslen bliver nrmest en metafor, der viser det samme: At Jesus allerede inden fdslen tilhrer det i livet, der er evigt, nemlig det, livet selv er gjort af. S. 51f: Fristelsen. 2023.

Jesper Stange: Vi er til pskeforberedelse. Jomfruen og graven ligner nemlig hinanden ved at vre i stand til at fde liv, selvom det ikke skulle vre muligt. [Tidligere p Kirkemusikalsk Kompetancecenter]

Niels Grnkjr: Gud og Marie har brug for hinanden. Med sin henvendelse til Marie viser Gud at han ikke lngere nsker at noget menneskeligt skal vre ham fremmed. Og ved modtagelsen viser Marie at hun ikke frygtsomt fastholder at det guddommelige skal vre hende fremmed. Forstelsen er gensidig.Den nye Gud, s. 139 (2010)
ksf:Grnkjrs bog kom i klvandet Thorkild Grosblls "En sten i skoen" - og var vist et delvis forsvar for Grosblls mde at tnke p. Meget er sket p 15 r med den mde vi taler teologi p siden. Den dde Gud er dd, den abdicerede er allerede re-abdiceret, er den nye Gud fortsat ny - og var den det i vrigt den gang? Gud har igen - i den daglige teolog- og prstesnak fet vren i sig selv, og er ikke bare navn for et fllesmenneskeligt fnomen, overskridende den enkeltes bevidstheds grnse, men dog et bevidsthedsfnomen (krlighed fx).
Til Grnkjr-citatet: I Sl. 8 kunne man godt forestille sig at Gud har brug for mennesket - p en srlig mde: "Af spdes og diendes Mund har du rejst dig et Vrn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hvner." Det som flger efter bebudelsen, Marias lovsang, er vel netop sdan et vrn.
ksf - flere tanker: Der er vel ikke noget der er altets skaber fremmed, heller ikke noget menneskeligt. Men nu ville Gud gennem Maria (og Jesus) benbare det for os, at intet hos os er Gud fremmed - og kan skille os fra Guds krlighed. Herefter skal det guddommelige ikke vre os fremmed. Vi skal som Maria give vores samtykke: lad det ske. (Om samtykke-teologi: Se "Frygt ikke" bd. 2, s 111 - "Jesus i Getsemane" - "Guds vren i og af sig selv" diskuteres i samme bog s, 100ff).

Religionspedagogiske notater (Ofte på dansk): Matthias Grnewalds billede af bebudelsen er et fantastisk billede at bevge sig ind i oplevelsesmssigt og pdagogisk. Billedet findes i "Elementer til Kateketik" [ETK] - med en interaktiv, tolkende udlgning, som isr bygger p Erik A. Nielsens gennemgang af billedet i Solens Fdsel. Se her.
Om man skal lade eleverne flge med interaktivt eller om man mske hellere selv skal fortlle, er naturligvis op til underviseren. Det er altid godt at aflse billedet frst, lade s mange sprgsml som muligt rejse sig, inden man kommer med tolkningerne. Se billedet og tolkninger via link nedenfor.
Se ogs kunstnerens Harald Slott-Mllers billede - med tolkende tekst.
P "Jordens Salt", navnesiden til Maria, er der fine gengivelser af malerier af Fra Angelico (1387-1455), Jacquelin de Montlucon (1463-1505), Maryknoll Sisters 1955, Henry Ossawa Tanner 1898. [Se her] - - P ETK: -|- Mari Bebudelse
-|- -|- -|- -|-

Norske preken/eksegesesider - generelle:
Knuts prekenside: Se her
Nytt norsk kirkeblad: Se her


Teksten denne uken redigeres av Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Rissa og Stadsbygd.