Eskatologien engang/nu i Johannesevangeliet Fra Greshake: Rssurectio Mortuorum [Forfatteren (evangelisten Johannes)]  konstaterer først og fremmest: Han, ligesom hans læsere, ved, at de ikke længere tilhører "dødens" domæne; derved adskiller de sig fra "verden", som de hader (3,13), såvel som fra  "mørket"s magtsfære (2,9.11; 1,6; jf. Kol 1,13) og "synden" (3,4f.9). De er gået over fra denne sfære til livets sfære og har dette liv. De er altså ”opstået”. Eftersætningen "fordi vi elsker brødrene" angiver sikkert årsagen til denne viden (jf. "Derved skal alle kende, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden", Joh 13,35). Det er usikkert, om denne "fordi"-sætning også angiver årsagen til, hvorfor forfatteren og hans menighed er gået fra døden til livet, nemlig gennem broderkærlighed. Grammatisk set ville det være muligt; den efterfølgende bemærkning om den, der hader sin broder, er derfor en morder og ikke har evigt liv i sig selv (v. 15), kan antyde denne fortolkning. Imidlertid skal broderkærligheden ifølge den samlede teologi i de johannæiske skrifter snarere betragtes som kendetegnet og virkningen af det nye liv, og dermed også deltagelse i Guds kærlighed (4,7-11). Men årsagen til frelsen fra dødens domæne er broderkærligheden i den forstand, at den væsentligt hører til troen på Kristus, og i den fuldføres processen med at gå fra dødens domæne til dens fuldendelse. I modsætning til Joh 5,24f. understreger eftersætningen, "Den, der ikke elsker, bliver i døden", at denne overgang fra død til liv ikke er endelig. (Dette parænetiske tillæg afværger åbenlyst den misforståelse af ordene om nutidighed – at den skulle være endelig, dog ikke ved en udtrykkelig henvisning til en eskatologisk opstandelse eller dom som Joh 5,28f.) Denne johannæiske kristologi svarer også til den nære sammenhæng mellem nuværende og fremtidig opstandelse. For ifølge synet hos den fjerde evangelist er Jesu opstandelse heller ikke at opfatte så punktuelt, som det ofte sker. For på den ene side ser Johannes dette i en sammenfatning af hele Jesu virke, fra "timen" i Kana ("endnu ikke kommet ... fyldes nu ..." 2,4.8) til "timen" hvor han går fra verden til Faderen (13,1) og herligheden (12,27f.; 17,1); på den anden side er Jesu opstandelse selv på påskemorgen endnu ikke fuldført, som den Opstandne siger til Maria og opfordrer hende til at forkynde videre: "Hold mig ikke fast; for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min Fader og til jeres Fader, til min Gud og til jeres Gud" (20,17). På linje med Johannesevangeliet er også udsagnene om den nuværende og fremtidige eskatologi i 1 Johannes. Forfatteren skriver på den ene side flere gange på traditionel vis om den fremtidige "dommens dag" (4,17), om "den sidste time", hvor Antikrist kommer (2,18; jf. 2,22; 4,3; 2 Joh 7), om parusien (2,28; jf. 3,2) og opfordrer læserne til at være forberedte på dette. På den anden side griber han formuleringen fra Joh 5,24f. og forklarer: "Vi ved, at vi er gået over fra død til liv, fordi vi elsker vores brødre. Den, der ikke elsker, bliver i døden" (1 Joh 3,14).
			.................................................................