|
|
|
Et fredsparti
Jesus stræbte efter en indre fornyelse. Derfor
afviste han harmen over romernes brutale undertrykkelse
og omformede det til et spørgsmål om egen vilje til
omvendelse (Luk 13,lff.). Der var et umiskendeligt
irenisk træk over hans forkyndelse. Foruden accept af
skattebetalingen accepterede han toldere og han så
velvilligt på fremmede soldater (Matt 8,5-13). Alt dette
er udtryk for en beredvillighed til forsoning, der
overskrider de traditionelle grænser og munder ud i
budet om kærlighed til fjenden. Således fik den indre
fornyelse konsekvenser for d en ydre holdning. Blandt de
indre jødiske fornyelsesbevægelser fremtrådte
Jesusbevægelsen som fredspartiet.
Johannes Nissen: Budskab og
Konsekvens, s. 67
Nødvendig gråd og tændersskæren
Hos Mattæus skal der være gråd og tænderskæren. Dette
udtryk, der hos Mattæus næsten får karakter af omkvæd,
forekommer ikke hos Markus og kun en gang hos Lukas
(13,28 svarende til Mt. 8,12, men mindre logisk i
sammenhængen). [Smlgn også Matææus version af lignelsen
om de betroede talenter med Lukas’]
Villy Sørensen Jesus og Kristus s.
145
Kirken skal kende sin grænse
Den latente kirke. Det er en uundgåelig
nødvendighed at kirken som synligt og usynligt fænomen
kender sin grænse. At kirken kender sin grænse er dens
indrørnmelse af at der også uden for kirken findes
,,disciple", mennesker der enten de ved af det eller ej
forholder sig til evangeliet i tro. Et menneskes råb om
hjælp kan af Jesus betegnes som tro (Mt 8,10-12). I
novellen ,,Herre og Tjener" skildrer Tolstoj et gudløst
menneske der, uden bevidst at opgive sin gudløshed, til
slut handler i tro. ,,Troen kan være til stede hos et
menneske, selv om den ikke giver sig til kende for den
troende selv. Troen kan endog skjule sig under sin
modsætning" (Torsten Bohlin)...
Kirken er ikke en forening, i hvis grundlov der står at
alle mennesker skal være medlernmer, men et sted hvor
evangeliet kommer til orde og forstås som gyldigt for
alle, enten de tilhører kirken eller ikke. En sådan
anerkendelse af de ,,ikke-troendes" tro .. Det
ville være en understregning af den reformatoriske
indsigt at kirken ikke er en ,,frelsesanstalt” men en
,,borgerlig indretning" - for at bruge et grundtvigsk
udtryk.
Knud Hansen: Den kristne tro, s.
|
|
|
