Jeg tror vi alle kan huske, da vi var børn og skulle ind og sove. Når børn
skal lægges i seng er der gerne nogle bestemte ting som skal ske hver aften.
Rækkefølgen er vigtig. Der er ikke noget som må springes over. Først tager
man tøjet af og lægger det på sin stol, nattøjet på - så børste tænder.
Måske får man læst en godnathistorie af far eller mor. Så kommer bamsen over
i sengen, eller måske er der nogle andre ting som skal gøres. Men det jeg
vil frem til er døren. Det er så vigtigt at døren står lidt på klem så lyset
fra gangen eller fra de andre rum kan falde ind i værelset. Så lydene
derudefra ikke forsvinder. Så mørket ikke får lov til at dække mig
fuldstændig. Denne lille forbindelse med den vågne verden giver os tryghed
så vi roligt kan lægge os til at sove.

Det er jo egentlig underligt, at det er noget udefra, som giver os ro
indeni. Men det skyldes naturligvis, at vi har en fornemmelse af, at
kontakten ikke brydes. Mor og far kan stadig høre mig, hvis jeg kalder på
dem. De er vågne mens jeg sover. Og det er denne vished om ikke at være
alene, der gør os rolige. Så alle I børn, I må glæde jer over at lyset kan
kaste en smal stråle ind i jeres værelser, når I skal sove. Og I skal vide,
at Guds lys også stråler omkring jer, når I lægger jer ned i sengen. Det kan
mennesker selvfølgelig ikke se, men Han er ved jeres side og passer på jer.
Så I kan være trygge og rolige.

Nu er nogle af os jo blevet voksne. Måske har vi ikke engang vores mor og
far mere, og vores verden og forståelse er blevet udvidet en del siden vi
som børn faldt i søvn i børneværelset. Men på Kristi Himmelfarts dag holder
Gud en dør på klem, så lyset fra hans rige falder ind i vores rum.
Disciplene så det, da Jesus løftede hænderne og velsignede dem, for så at
blive løftet bort op mod himlen og forsvinde. Da anede de denne adgang til
Guds rige. Denne hændelse er umulig at forstå eller forklare, og Kristi
Himmelfartsdag er nok den mærkeligste helligdag i hele året. Men den er
vigtig, for med denne bevægelse fra jord til himmel markeres det at jord og
himmel hører sammen. "Jorden løftet er mod himlen, himlen sænket er mod
jord", sang vi lige før. Vi tænker nok først og fremmest på jorden som
markerne omkring os og himlen som skyerne og det blå over os. Men i dag må
vi udvide begreberne lidt. Jorden er det sted, hvor vi mennesker er, mens
himlen er det sted, hvor Gud er. Og Jesus foretog et skridt fra den ene
verden til den anden - altså er der forbindelse mellem disse to verdner.
Lyset fra Guds verden falder ind i vores verden så vi kan vide, at vi kan
kalde på ham, når vi har brug for ham. Så vi kan være trygge, fordi vi ved
at vores himmelske far er der et sted, så vi kan få kontakt med ham.

I en af Bibelens salmer lyder det: 

Han, som bevarer Israel falder ikke i søvn, han sover ikke.

Herren bevarer dig, han er din skygge ved din højre side.

Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv.

Herren bevare din udgang og din indgang

fra nu af og til evig tid.

Jo, vi voksne har også brug for at vide, at Gud er der og ikke sover.

Jeg kom til at tænke på den sang, som de nu verdensberømte Olsen-brødre sang
ved melodi-grandprix'et for nylig. Smuk som et stjerneskud lyder på engelsk:

Fly on the Wings of Love,

fly Baby fly.

Reaching the Stars above,

touching the Sky

Oversat til dansk:

Flyv på kærlighedens vinger,

flyv, min elskede, flyv.

Nå op til stjernerne over os,

rør ved Himlen.

Sangen udtrykker altså et ønske om at kunne nå helt op til himlen og
stjernerne. Men det kan vi små, jordnære skabninger jo ikke. Vi kan række os
på tå og alligevel er der uendelig langt op til himlen. Derfor må vi have
kærlighedens vinger til hjælp. Med dette poetiske udtryk sætter sangen ord
på vores længsel efter kærlighed og tryghed. Kærligheden som binder jord og
himmel sammen. Tryghed er at vide, at Gud ikke har forladt os i mørket, men
at døren står på klem, så hans lys kan varme os. Så kan vi - som disciplene
gjorde det den dag - vende tilbage til vores hjem fyldt med glæde og
lovprisning til Gud.

Amen.