O Gud, du ene kender

  1. O Gud, du ene kender
os ind i hjerterod,
så trygt vi mod dig vender,
for du er altid god!
Når sorg i sjælen lammer
vor handling og vort sprog,
du lytter, når vi stammer
om hjælp fra mørke krog.

  2. Din søn du til os sendte
med frelse og med fred.
Han død til livet vendte,
da han på korset led.
Han blev med os forbundet
i livet og i død,
med ham vi har forvundet
hver lidelse og nød.

  3. Du var og er og bliver
vor nådefulde favn.
Velsignelse du giver
enhver i nød og savn.
Du vil os nødig slippe
i livets trange kår,
dit ord vil aldrig glippe,
når livet går i skår.

  4. O, måtte vi bevare
dit ord i hjerterod,
så vi vort liv kan klare,
dit ord gi'r hjertemod.
For selv om håbet brister,
og tvivlen bli'r for stor,
vi ved, vi aldrig mister
dit guddoms-skaberord.

Susanne Fabritius de Tengnagel 1991
Egen melodi af Leif Kjær Nielsen 1992