Hvor underfuld en verden

1 Hvor underfuld en verden
vi lever i - i dag!
Vor Gud er i vor fremtid
og det, som ligger bag.

2 Og dog - så synes livet
så ofte uden Gud,
når sorg og megen smerte
så let kan slå os ud.

3 Vort håb kan nemt forsvinde,
så vi i mørke går.
Udholdenhed behøves
i tvivlens bange kår.

4 I Jesus Krist vi hører,
Gud åbenbarer sig.
Hans kærlighed berører
os alle hjertelig.

5 For det er i vort hjerte,
Gud lægger sine ord,
som skaber ud af tvivlen
den tro, hvormed vi tror.

6 O Herre, giv os styrke
og lad din vilje ske
på jorden som i himlen,
så vi i tro kan se,

7 at du har skabt vor verden
og også os i den,
og når den lægges øde,
så skaber du igen.

8 For evigt er dit rige,
dog skjult på denne jord,
men det skal åbenbares
for hver og en, som tror.

9 Vi takker dig, vor skaber,
som midt iblandt os bor,
du tænder lys i mørke
og giver håb på jord.

10 Vidunderlig er verden,
dit skaberhjerte slår
for os i al vor færden,
og evigt du består.

Susanne Fabritius de Tengnagel 1991/98.
Mel.: "Du fylder mig med glæde", Egil Hovland 1975
eller "Min død er mig til gode", M. Vulpius 1609.