|
Hvis du har kommentarer så skriv hertil |
Kender du den frihed
1 Kender du den frihed,
som ingen kan tvinge!
Som bryder gennem døre
for troen at bringe.
Som kæmper mod det mørke
og onde på vor jord,
ja, kæmper mod det mørke,
som i dit hjerte bor.
2 Kender du den flamme,
som ingen kan tvinge!
Som bryder gennem mørket
for lyset at bringe.
Som døden let kan bøje
indtil den sidste glød,
der ulmer midt i mørket
så svag, men dog så rød.
3 Kender du den længsel,
som ingen kan tvinge!
Som bryder savnets mørke
for håbet at bringe.
Den flyver op til himmels
og ned i dalens bund,
den la'r dit indre sitre
foruden ord en stund.
4 Kender du den troskab,
som ingen kan tvinge!
Som bryder alle grænser
for livet at bringe.
Den håber alt, den lider
og tåler hårde slag.
For den må døden vige
på livets sejrsdag.
Susanne Fabritius de Tengnagel 1991/98
Egen melodi af Jakob Valentin 1991
|